Revive Your Relationships
Bliv mere fri i dine relationer: Styrk fornemmelsen af dig selv og tag bedre vare på dine følelser.
Gennem mange års erfaring og mere end 1000 timers terapi i min klinik oplever jeg, at en af de største gennemgående udfordringer for mennesker er at blive “hjemme” i sig selv. Med andre ord; at mærke os selv og tage ansvar for det vi mærker ved at kommunikere det respektfuldt til de mennesker, vi er sammen med. Min erfaring er, at når vi lærer det, bliver vores relationer sundere, stærkere og mere ligeværdige.
Du kan ikke få “besøg”, hvis ikke du er “hjemme”. Hvis vi vil tættere på et andet menneske eller blive mere ligeværdig i relationen fordrer det, at vi bliver hjemme i os selv.
Når vi ikke tager ansvar for vores egne følelser, risikerer vi ubevidst at lade andre gøre det. Det kan f.eks. være ved at vores følelser “spilder” ud over andre i ord eller handlinger. Eller det kan være en ubevidst appel til andre om at drage omsorg, redde eller tage vare på det, vi ikke selv magter. Uafgrænsede følelser leder nemt til konflikter og frustrationer og dermed komplicerede relationer.
Helene Lindberg
Par- og familieterapeut
Philip Schous Vej 30, 4. tv
2000 Frederiksberg
CVR: 38137107
Kontakt Revive Your Life
Cookie- og privatlivspolitik
Handelsbetingelser
Persondatapolitik